5.18.2008

Se hvad der foregår på Social Square


Det jeg synes, var mest interessant var, at de i januar introducerede en mulighed for at kunderne kan holde videomøder over nettet med en rådgiver - og at det har været en ret stor succes med mere end 1000 gennemførte videomøder.

85% af de der benytter sig af det er mænd, 60% er eksisterende kunder og virkelig mange er godt tilfredse med formatet - som endda lige nu kræver download af program og installering.

Nu har Nykredit så besluttet at lave en version, hvor man ikke skal downloade noget, altså sådan at videomødet kan afholdes direkte i en player på nettet - og det forventer de sig en del af.

Thomas Kragh kunne også fortælle, at der er udfordringer også på indersiden af en organisation. Som regel ringer kunderne til et call-center med støj og mange mennesker der taler - og det er ikke så velegnet til den initimitet man gerne vil have i et videomøde om et huslån på 4 mio :-) På samme måde er det udfordrende for medarbejderne at de pludselig skal kunne “optræde” på video overfor kunderne - og lære endnu mere.

Senere på dagen skal Natasha - som er vores nye direktør i Social Square (mere om det senere) - tale om vores erfaringer i Social Square - og om vores procesmodel - altså hvordan vi arbejder med genopfindelse af processer og produkter for de virksomheder vi arbejder for. Jeg prøver at blogge lidt om det også :-)

Indlægget er fra synspunkter på et FDIH arrangement april 2008